onsdag den 29. april 2009

Giv mig en pizza nu.

kan mærke det rigtig meget nu hvor jeg sidde helt selv på værelset, tanke gå på mad, mens maven bare lave mærkelige lyde.
Dog har jeg stadig overskud til mine gøremål, kan dog mærke han man forsvinde helt væk nogen gange især hvis folk taler for hurtigt.

så nu må den pizza godt snart komme, så jeg kan få mit fedt tilbage savne det.

8 timer tilbage!!!

8 timer tilbage - er næsten det eneste jeg kan tænke på lige nu.. Jeg har en halv bar liggende på mit bord, det sidste jeg skal have inden 24.00 i nat. Bare tanken om, at jeg skal spise den giver mig kvalme! Jeg er virkelig træt af smagen og den savsmuldslignende fornemmelse man får i munden når man spiser den. Er begyndt at sætte pris på mad på en helt anden måde - føler mig så heldig ved tanken om at jeg bare kan få noget nårsomhelst jeg lyster! Det er gået op for mig, at mad ikke handler om overlevelse for os, men om smag og nydelse.
Pludselig forstår jeg udsagnet: "Fejl - og underernærede børn har problemer med indlæring pga. manglende koncentration." meget bedre. Jeg har selv mærket hvordan bare disse dage uden nok næring, har haft sværere ved at koncentrere mig. Jeg orker ingenting. Kan ikke engang overskue at lægge mig til at sove ved tanken om, at jeg er nødt til at stå op igen!
Selvom det svinger ret meget hvordan jeg har det, må jeg indrømme at jeg virkelig, VIRKELIG glæder mig til 24.00. /Katrine

mac flurry - now I wan't you!!

Nu har jeg lige spist min "frokost" på dag tre, en fjerde del af min bar. Jeg er træt og tømt for energi. En svag feber fornemmelse sidder i min krop og jeg begynder indmellem at fryse. Dag tre er helt klart den hårdeste, hvorimod mandag og tirsdag var til at holde ud. Man har før følt at være meget sulten og det var den eneste ubehagelige følelse jeg havde dag et og to. I nat drømte jeg utrolig meget om at spise og når jeg indimellem vågnede var jeg helt i tvivl om jeg havde gjort det i virkeligheden, men jeg er ikke faldet i. Jeg holder den til midnat når projktet slutter, selvom jeg er begyndt at skære tænder og ikke kan tænke på andet end den Mac Flurry jeg spiste som det sidste søndag aften, selvom jeg var fuldstændig mæt og egentlig ikke havde lyst til den.. MAC FLURRY - NU HAR JEG LYST TIL DIG!!

/Nikolaj

tirsdag den 28. april 2009

Vi er alle meget afkræftede i dag, og der er nu sprunget to fra, som vil spise aftensmad i aften. Os andre tænker kun på onsdag nat og har svært ved at koncentrere os. Vi fryser, er sløve og nogle har kvalme og er svimle.

Da vi startede på forsøget troede vi at der var 2300 kcal i én bar, hvilket er hvad vi normalt får af energi. Men i dag fandt vi ud af, at der kun er 250 kcal i en bar, hvilket vil sige at vi kun får en niende del af hvad vi burde.

mandag den 27. april 2009

Slut på dag 1

Så har u-land klaret 1 døgn uden rigtig mad! Vi har allesammen kunnet mærke, at vores energiniveau ikke har været så højt som det plejer, men udover små bølger af sult, hovedpine og kvalme - ja, så går det egentlig meget fint! Jeg synes allerede det er som om maven har vænnet sig lidt til bare at være tom, og det går pludselig op for en hvor meget mad man spiser bare fordi følelsen og smagen af mad er god, og ikke nødvendigvis fordi man er sulten og har brug for maden. Flere af os er samtidig nået til et stadie hvor vi på mange måder hellere helt vil lade være med at spise, fremfor at have margarinehinde i ganen 2 timer efter hvert måltid...
I morgen starter vi ud med morgensvømning. Er ret spændt på hvor meget hårdere dag 2 bliver, og hvor lang tid der skal gå før vi virkelig bliver pressede og kroppen siger stop.

Ina

Den første dag

Efter den første dag hvor vi kun har fået en af disse ernæringsbarer vi skal spise i de tre næste dage føler jeg mig ret træt og sulten. Men det har egentlig ikke været så slemt som man kunne have forestillet sig. Men det meste af eftermiddagen har mit hoved gjort ondt og jeg har været meget mere træt end jeg plejer. Mht. mad var jeg ret sulten lige inden de andre skulle til aftensmad og så da der blev kørt boller ind i dagligstuen her til aften.
Vi sad til frokost og så de andre spise burgere mens vi sad med vores fine små barer. Responsen på det har været lidt som da vi spillede rollespil, at de andre faktisk fik det dårligt over at se på os mens de spiste store fede burgere. Utroligt at mad kan betyde så meget for os, og som de andre har sagt så virker vi meget irriterede, forvirrede og ynkelige.
Ulandsturisten Sara

Katrine og Saras tanker om sulteprojektet, søndag den 26/4


Vi skal mødes i morgen kl. 8.15, og får her den første del af første ernæringsbar. Det bliver mærkeligt ikke at spise i spisesalen sammen med de andre. Vi tænker at det vil påvirke vores humør og energiniveau. Vi er spændte på hvor slem følelsen af tom mave bliver. Måske bliver det ikke så slemt, som vi går og tror.. Nu må vi se…

Øv - burger!

Camilla:
Øv - burger til frokost idag! Og så havde Nikolaj og jeg køkkevagt så vi rigtig sku se hvordan andre sad og fyldte indenbors.
Kanoturen med friluftsliv var også hårdere end den ville være ellers, mest fordi man igenting havde i maven.
Men ellers er humøret højt - endnu - men der er også kun gået 2 måltider. Journalistik virker lidt uoverskueligt lige nu...
Glæder mig til aften, har en halv ernæringsbar tilbage idag - det skal blive godt, mmmhh..

onsdag den 22. april 2009

Sulteprojekt

U-landsholdet på Silkeborg Højskole har besluttet at prøve at leve, som verdens fattigste gør hver dag. Derfor vil vi lave et forsøg, hvor vi i 3 døgn KUN lever af nødrationsproteinbarer og vand, som vi ved, mange mennesker gør hver dag. Vi må spise en proteinbar hver per dag. Disse proteinbarer er udviklet således, at ved at indtage en bar, får man dækket sit daglige behov for fedt, kulhydrater osv - dog mætter de ikke, som mad gør!
Undervejs i projektet vil vi filme, hvorledes vores kroppe reagerer bl.a. med videodagbog og udarbejde en kort film, efter projektet er afsluttet.
Vi starter projektet d. 27 april kl. 00 og slutter d. 29 april kl. 24.00.